Sundhed, sygdom og optimal helse.

Optimal helse

Sundhed, sygdom og optimal helse.

Når jeg i denne artikel snakker om sygdom, sundhed og andre af den slags begreber, henviser jeg til kroppen. Jeg taler altså ikke her om mentale eller åndelige tilstande. Det ville være emnet for en helt anden artikel.

I denne artikel vil jeg give svar på:

  • Hvad er optimal helse?
  • Hvor syg kan man være?
  • Hvad skal man gøre, hvis man er syg?
  • Hvordan undgår man de fleste sygdomme?
  • Hvordan hænger kroppens tilstand sammen med det at være lykkelig?

Det første man skal vide, er, at kroppen kan have det bedre end rask og endnu dårligere end syg.

Hvis din krop var i dens mest optimale tilstand, ville den ikke bare være rask og rørig. Den ville være stærk, udholdende og praktisk taget uimodtagelig for sygdom.

En død krop ville være i en dårligere tilstand end en krop, der blot er syg.

Da jeg gik i skole fik vi karakterer, alt efter hvor godt vi klarede os i de enkelte fag. Man lå et eller andet sted på en skala fra 00 til 13. På samme måde befinder enhver persons krop sig på en skala fra død op til optimal tilstand. Den skala vil jeg komme nærmere ind på længere nede.

Formålet med kroppen

Kroppen er en maskine eller et redskab, som man kan bruge. Den er beregnet til at opnå de mål, man har i livet, til at have det sjovt, være sammen med familien og alt hvad du ellers ønsker at bruge den til.  Det hjælper, hvis du ser på din krop på sammen måde, som du ser på din bil eller din computer.

Du sørger for at din bil får det korrekte brændstof, bliver smurt og får skiftet bremser. Du vil have en computer, som er hurtig og ikke fyldt med virus.

Der er ikke mange mennesker, som ville bruge flere timer hver dag, på at skille bilen ad, optimere styringen indtil den var helt optimal, pudse og smører enhver lille møtrik indtil den skinnede osv. De fleste er tilfredse med en bil, der køre upåklageligt. De sørger for, at den har det rigtige brændstof, overholder service og vasker den i ny og næ.

Det samme med en krop. Vi behøver ikke at bruge 5 timer hver eneste dag på at få en gudindes krop. Det er nok med en krop, der kan bruges til de ting vi skal på vores arbejde og i vores fritid, for at opnå de mål hver enkelt har i deres liv. Men er dit mål at vinde triathlon konkurrencer, så skal der trænes og der skal trænes meget.

Det er helt i orden, jeg har selv dyrket triathlon og lavet er par ironmans. Men for at have en rask og godt fungerende krop, er det for de flestes vedkommende nok med en halv times fysisk aktivitet per dag.

Det man har behov for, er en krop, der kan udføre de opgaver, som man giver den, og som ikke risikere at blive syg.

Hvis dit formål er at arbejde på et kontor, er det nok, at den er rask, ikke har smerter og ikke bliver syg, når der flyver en virus forbi næsen.

Er dit formål at være undertøjsmodel, kræver det mere arbejde. Her skal der nok bruges nogle flere timer i fitnesscenteret, for at beholde eller opnå den kropsform, som er krævet for det job.

Har din krop så ondt i ryggen, at du må ligge på sofaen, mens dit job er at være håndværker, er der noget galt. Du bliver nød til at få den repareret hurtigt!

Er du pensionist og ønsker at rejse rundt i hele verden, men har lige fået en øjensygdom, som fører mod blindhed? Der er ingen vej uden om – du bliver nød til at få dit syn lavet.

Det er kun muligt at leve lykkeligt, hvis din krop er i stand til at udføre de opgaver, som du ønsker af den.

Ofte ser jeg mennesker lave om på de ting de ønsker i livet, når de har en skavank eller sygdom, som forhindre dem i at gøre de ting de holder af. Det kan være, når en golfspiller stopper med at spille golf, fordi hun har slidgigt i knæene. Hun kan godt forsøge at fortælle sig selv, at golf jo alligevel ikke er vigtigt eller lignende ting. Men hun vil være ulykkelig. Den rigtige måde at håndtere problemet på, er ikke at stoppe med at spille golf. Den rigtige fremgangsmåde ville være at finde én, der kan behandle slidgigten effektivt, så hun kan spille golf igen.

Der findes dygtige læger, akupunktører, fysioterapeuter og andre behandlere. Hvis den ene siger, at det du lider af ikke kan repareres, så find én der er bedre til den lidelse. En ekspert er en, der kan afhjælpe eller forbedre uønskede tilstande inden for hans eller hendes område. En ekspert er ikke en, der siger ”Du fejler noget meget kompliceret og alvorligt. Det kan der ikke gøres noget ved”. Du kan læse denne artikel, om hvad en virkelig ekspert er.

Den optimale krop

  • Hvis du forestiller dig en tikæmpers fysik plus et immunforsvar, der kan nedkæmpe enhver virus og bakterie, så har du et ret godt billede af den optimale krop.

Det ville kræve et kæmpe arbejde hver uge, at få og holde sin krop i den tilstand.

Før du mismodigt klikker væk fra denne artikel, kan jeg heldigvis røbe, at det kun yderst sjældent er nødvendig med sådan en krop, for at leve et lykkeligt liv. Faktisk er det kun nødvendigt for topatleter.

  • Under ovenstående næsten kun teoretisk mulige niveau, ville man have en krop, der så godt som aldrig var syg, var fuld af energi, ikke havde smerter og kunne holde til at spille fodbold med børnene eller golf med vennerne uden, at kræve 2 timer på sofaen, for at komme sig. På dette niveau ville folk kunne kigge på én og vide, at man var rask og i god form. Selvfølgelig i forhold til ens alder. Man kan ikke regne med at en person på 85 kan spille fodbold på niveau med 18 årige.
  • Længere nede på ”krops skalaen” ville man have en krop, der var rask det meste af tiden. Men ind imellem ville man være forkølet, få influenza eller andre små sygdomme.
  • Først derefter komme man til folk, der lider af mere alvorlige sygdomme: gigt, tarmbetændelse og andre sygdomme, der hæmmer én eller forhindre én i at gøre visse ting i dagligdagen.
  • Alvorlige livstruende sygdomme kommer nu ind i billedet. Her ser man cancer, blodpropper, hjerneblødning og andre ting, der er virkelig invaliderende. Her er der for alvor mange ting, som man må opgive at gøre på grund af kroppens begrænsninger.
  • Nu er vi kommet ned til niveauet sengeliggende med en dødelig sygdom. Her kan kroppen højst bruges til at snakke eller måske læse en smule.
  • Det nederste niveau er døden.

Hvordan holder man kroppen rask?

Tidligere skrev jeg, at man skulle søge hjælp, hvis kroppen var syg. Men hvordan undgår man sygdom før det sker?

Det er i de fleste tilfælde ikke særligt kompliceret.

  • Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter per dag. Du behøver ikke at løbe med en puls i det røde felt. Havearbejde, rengøring, gåture og lignende er fint. Når du tager trappen i stedet for elevatoren, kan du trække den tid fra dine 30 minutter. Folk med fysiske jobs får normalt nok motion på jobbet.

Det er ikke skadeligt at være aktiv i mere end 30 minutter, hvis du ønsker det, men 30 minutter er normalt nok fra et sundhedsmæssigt synspunkt.

Sund mad

  • Spis varieret. Kroppen har brug for ordentlig brændstof – ikke bare chips og cola. Der skal frugt og grønt og proteiner til. Din krop skal helst have tilstrækkelig føde. Den har det bedst, når den hverken bliver sultet eller stopfodret.
  • Lad være med at forgifte kroppen. Alkohol, medicin, tobaksrygning skal helst kun indtages i små mængder. Det er ikke sådan, at du aldrig må nyde et glas vin. Men kroppen skal bruge en hel del vitaminer, mineraler og andet for at neutralisere gifte. Så giv den ikke for meget.
  • Sørg for at holde din krop rimelig ren. Vask hænder, gå i bad og børst tænder. En ren krop bliver ikke så let syg.

Nogle mennesker forsøger at undertrykke andre, holde andre nede. Hvis du har folk i din omgangskreds, der fortæller dig, at du skal opgive dine drømme, at du ikke er dygtig nok eller som undertrykker dig på andre måder, kan de rent faktisk gøre dig syg. Brug så lidt tid som muligt med den slags mennesker. Kroppen bliver lettere syg, når humøret er i bund.

Husk din krop er der for dig. Den er et redskab. Den er til, for at blive brugt. Hvis du har lyst til at bestige et bjerg i morgen, så gør det – også selv om lungerne skriger efter ilt, og musklerne ryster af træthed. Den er der for dig. Bare husk at give den et hvil en gang imellem, så den har en chance for at komme sig.

 

Venlig hilsen

John Boel

Ejer af Boel Akupunktur

 

 

 

 …

Read more

Årsagerne til sygdom fra en læge eller behandlers synspunkt

Årsagerne til sygdom

Årsagerne til sygdom fra en læge eller behandlers synspunkt.

Før vi bevæger os ind i de forskellige grunde til, at man er syg, skal vi først se på dygtigheden blandt læger og andre behandlere. Der findes fantastisk dygtige læger, men desværre også læger, der er direkte farlige at blive behandlet af. På samme måde findes der både super dygtige fysioterapeuter, akupunktører, kiropraktorer, ernæringseksperter osv, men desværre også nogle, som er inkompetente. Det er nøjagtig som i sportens verden. Der finder man verdensstjerner som fodboldspilleren Messi, men også fodboldspillere, der aldrig bliver til mere end bænkevarmere på et hold i røven af fjerde division.

Forskellige diagnoser for den samme sygdom

En person, der er syg, og konsulterer 5 forskellige læger eller behandlere, for at finde ud af, hvad der er galt med ham, får ofte 4 forskellige diagnoser eller grunde til symptomerne. Årsagen til det er ikke nødvendigvis, at lægerne eller behandlerne er inkompetente – selv om de selvfølgelig kan være det, som vi så i forrige afsnit.

Jeg vil give et eksempel til at belyse, hvad jeg mener. En mand har gennem nogle uger døjet med ondt i højre hofte og smerter, der trækker ned i låret. Han går nu til en læge, en fysioterapeut, en kiropraktor, en osteopat, til røntgenafdelingen på et hospital og til en anden hospitalsafdeling, som laver en MR skanning. Resultatet kan være, at lægen siger, at han har slidgigt i højre hofte, kiropraktoren siger, at han har iskias, fysioterapeuten siger, at han har piriformis syndrom, osteopaten siger, at han har en spændt psoas muskel, røntgenbilledet viser, at der ikke er slidgigt i hoften og MR skanningen viser, at han har en diskusprolaps i lænden.

Nu er manden, som lider at ondt i højre hofte og smerter, der trækker med i låret, fuldstændig forvirret, modløs og overbevist om at det han fejler er alvorligt og meget kompleks. Noget, der sikkert vil tage flere år, at komme sig over, hvis han da nogensinde kan blive rask.

Faktisk kan de næsten alle have ret – dog i dette tilfælde ikke lægen, da røntgenbilledet jo viste, at der ikke var slidgigt i hoften. Alle de andre diagnoser er blot forskellige måder at sige, at en eller flere af de nerver, der udspringer nederst i lænden og styrer musklerne i benet er blevet klemt, så signalerne ikke kan gå ordentligt igennem.

En diskusprolaps kan forårsage, at man går skævt og begynder at spænde i psoas musklen og piriformis musklen. Modsat kan en spændt psoas muskel forårsage, at man bliver skæv i ryggen og får en spændt piriformis muskel, der nu trykker på iskiasnerven.

I dette tilfælde ville jeg blot helgardere behandlingen, og angribe de ting, som kan klemme nerven. Formentlig ville manden have langt færre smerter inden for en uges tid.

Fysioterapeuten og osteopaten ville også sagtens kunne helgardere deres behandling. De kunne godt give ham et par udspændings øvelser og et par styrketræningsøvelser, der ville dække hele området.

Det, der i dette eksempel var vigtigt at vide, var at nerven var klemt, så signalerne ikke kunne strømme frit gennem den.

De to hovedårsager til fysisk sygdom

Den menneskelige krop er en fantastisk fascinerende, men ret kompleks maskine. Der foregår en næsten uendelig mængde biokemiske processer og bevægelser af væsker og elektriske signaler hvert minut.

Heldigvis er der fra en behandler eller læges synspunkt kun to primære årsager til sygdom.

  • Kroppen mangler et biokemisk stof: vitamin, mineral, protein, fedtsyre, hormon eller lignende.
  • Væsker, elektriske signaler eller andet strømmer ikke frit. Det ser man ved nedsat blodcirkulation, ophobning af lymfevæske i vævet, klemte nerver, manglende smørelse af et led med ledvæske og flere andre tilfælde.

Nu tænker du måske. Hvad med forgiftninger, genetiske sygdomme eller hvad med dem, der har en tumor?

Fra et behandlingsmæssigt synspunkt behandles de i langt de fleste tilfælde også som en mangel eller noget der ikke strømmer frit i kroppen.

En forgiftning behandles ved at tilføje det eller de stoffer, som kroppen skal bruge for at neutralisere giften. Bid af meget farlige slanger behandles med en modgift. Man behandler det altså som en ”mangel på modgiften” i kroppen. En morfinoverdosis behandles med narloxon, der er et narkotisk stof, som virker modsat morfin. Man behandler det altså som en ”mangel” på narloxon.

Genetiske sygdomme gør folk syge ved at gøre det svært at optage et bestemt næringsstof eller de gør kroppen dårlig til at producere biokemiske stoffer ud af fødevarerne. De forårsager altså en mangel i kroppen. Genfejl kan også resultere i, at cirkulationen bliver nedsat i et område. Det ser man f.eks ved øjenlidelsen Retinitis Pigmentosa, hvor cellerne i nethinden dør pga manglende blodforsyning.

Man kan altså behandle mennesker med genetiske sygdomme ved enten at tilføre kroppen, det den mangler eller øge cirkulationen, hvor den er nedsat.

Folk bliver primært negativt påvirkede af tumorer, fordi de trykker på nerver, blodårer, organer eller andet væv i kroppen.

Man kan godt sige, at grunden til, at du er syg eller har smerter, er fordi din ryg er skæv, dit immunforsvar er dårligt, du har en autoimmun lidelse, du producere for mange bla bla stoffer, du har en fejl på bli bli gen og så videre i det uendelige. Men problemet med den slags forklaringer, er, at de ikke åbner døren til en helbredelse af lidelsen. De kan være nok så rigtige, men så længe, man ikke kan bruge dem til at bedre tilstanden hos patienten, har de ikke en rottefis’ værdi.

Jeg har i min tidlige karriere som behandler selv mange gange gjort den fejl, at stille en diagnose, som bare er en forklaring på tilstanden.

Alt hvad en læge eller behandler behøver at vide for at behandle langt de fleste patienter er altså, 1) hvad patienten mangler og give kroppen det eller 2) hvad der ikke strømmer frit og få det til det.

Det er for de fleste en ny måde at anskue diagnose på, men det er for patienterne en langt bedre måde, end blot at give et latinsk navn for tilstanden. Der er ikke noget forkert i at fortælle manden fra eksemplet længere oppe, at han har iskias. Man skal bare huske, også at sige noget i retning af: “Det betyder, at en nerve, der går fra lænden og ned i foden, er klemt. Smerterne stammer fra, at signalerne ikke kan strømme frit gennem den. Det kan behandles ved at …..”. På den måde bliver patienter ikke forvirrede og modløse.

Hvorfor bliver en sygdom kronisk?

Det er de samme to ting, der gør sygdomme kroniske.

Når en person bliver forkølet, vil immunforsvaret normalt bekæmpe det på et par dage. Men i de tilfælde, hvor kroppen mangler C-vitamin eller andre vigtige stoffer, kan immunforsvaret ikke gøre sit job godt nok. tilstanden trækker ud og man kan blive kronisk syg.

Når en fodboldspiller får et slag på knæet, vil kroppen normalt reparere de celler, der er blevet skadet, og man kan hurtigt komme ud på grønsværen igen. Men i nogle tilfælde er cirkulationen af lymfe, blod eller ledvæske blevet skadet og knæsmerterne bliver kroniske. Man får måske endda slidgigt i knæet.

Mangel på vitale stoffer i kroppen kan gøre sygdomme kroniske. Manglende transport af næringsstoffer, affaldsstoffer, nervesignaler osv kan også gøre en skade eller sygdom kronisk.

Alt hvad man skal gøre for at reparere kroniske lidelser, er, at tilføre kroppen det den mangler eller sætte gang i cirkulationen i området.

Dog kan den fysiske struktur godt være så skadet, at man ikke kommer sig 100% over kroniske lidelser. F.eks ved folk med leddegigt, kan det godt være at leddene bliver ved med at være degenerede. Men bare personen slipper af med smerterne i leddene og får mere kraft i hænderne, så plejer de også at være glade.

Jeg håber, at denne artikel har gjort behandling af menneskekroppen lidt mere simpel.

Der er desværre nogle læger og behandlere, som vil fortælle dig, at kroppen er så kompleks, at det er meget svært at vide noget om den. De bruger ofte fine fagudtryk til at forklare, hvorfor netop din lidelse er svær at behandle. Lyt ikke til dem. En dygtig læge/behandler kan bedre langt de fleste lidelser – også de kroniske – på få dage eller et par uger.

Venlig hilsen

John Boel

Ejer af Boel Akupunktur

 …

Read more