Hvad er Danmarks vigtigste råvare? Få svaret her.
Da jeg gik i skole, lærte vi, at et lands rigdom blev bestemt af dets natur resurser. Olie, kul, frugtbar landbrugsjord osv bestemte et lands rigdom. Men det er ikke sandt! Der findes en resurse, som er betydelig mere vigtig. Den er endda uudtømmelig. Befolkningens villighed. Danmarks vigtigste råvare er vores villighed til at arbejde og dygtiggøre os.
Et land kan have nok så megen olie, guld eller frugtbar jord. Hvis der ikke er nogen, der dyrker jorden eller udvinder og sælger guldet sulter befolkningen. Du ville have det fattigste land, du kunne forestille dig. Det gælder også for et moderne videns samfund. Vi kunne have den højst uddannede befolkning i verden, men alligevel være fattige som kirkerotter. Vi skal anvende den viden, før den betyder noget.
Et lands rigdom er bestemt af, hvor mange produkter og serviceydelser det sælger til omverden. Det er faktisk alt der er til det. Hvis vi sælger meget bacon, ost, olie, legoklodser, computerprogrammer, vindmøller osv til andre lande, får vi Dollars, Pund og Euro retur. Jo flere varer og jo højere kvalitet de varer har, jo flere penge flyder tilbage til Danmark. Elementary dear Watson.
Hvordan sikre vi os, at vi producerer og sælger mange produkter?
For der første skulle folk være motiveret til at arbejde. Selv om man normalt kun snakker om to måder: pisk og gulerod, findes der en tredje måde, som er langt langt bedre: Danmarks vigtigste råvare er vores villighed eller lyst. Desværre kender og anvender vores politikkere ikke den tredje måde.
Det er ret enkelt at forstå, hvis man kigger på et barn, der spiller klaver.
- Pisk eller straf: Du kan som forældre eller lærer presse ham til at træne. Du kan nægte han at gå til fest, hvis han ikke øver sig. Men hvis han ikke har lyst, hvis han ikke selv er villig til at øve, bliver han aldrig god.
- Du kan belønne han, hvis han gør det godt. Du kan lave et system, hvor han tjener penge, får dessert osv, hvis han gør det godt. Det virker bedre, men skaber heller ikke verdensstjerner.
- Den tredje måde er ved at forøge barnets villighed eller lyst til at blive god. Der er et gammelt ordsprog, der siger, at “det er lysten der driver værket”. Hvis han virkelig har lyst til at blive god og er villig til at øve sig, kan man næsten ikke få ham væk fra klaveret. Han vil øve det samme stykke igen og igen. Han vil læse bøger, se videoer på Youtube og spørge underviseren til råds. Villigheden skal komme indefra. Det er ikke forældrenes, lærens eller omverdens forventninger, der skaber villigheden til at gøre et godt stykke arbejde.
Der findes måder, hvorpå man kan hjælpe mennesker med at finde ud af, hvad de brænder for, hvad de har lyst til at være. Det kan gøres. Det er en smule teknisk og er ikke det, dette indlæg drejer sig om. Jeg prøver ikke med denne artikel at undervise forældre eller politikkere i, hvordan de finder menneskers indre glød.
MEN vi kan som samfund og forældre i det mindste bestræbe os på ikke at smide vand på den indre ild. Vi skal passe på med ikke at slukke gløden. Hver gang vi får at vide, at det må du ikke, det er farligt, det kan du ikke leve af, du skal lave noget andet osv osv, slukker vi gløden en smule.
Hvis lille Jens vil spille fodbold hele dagen, så lad ham gøre det. Hvis teenager Tina vil synge og danse hele dagen, lad hende gøre det. Hvis unge Jonas vil kigge på fugle og være biolog, så skal vi ikke presse ham til at studere økonomi.
Det samme med samfundet. Hvis Hr Jensen gerne vil være landmand, fisker eller murermester så skal vi ikke stække hans lyst med en masse love, regler, skatter og afgifter. Skatsapparatet skal beskytte borgerne fra eksterne fjentlige nationer og beskytte os mod interne kriminelle elementer i samfundet. Selvfølgelig skal der være regler og love. Men de skal hjælpe og beskytte de hæderlige og hårdtarbejdende og straffe dem, der vil ødelægge det for os andre. Når reglerne beskytter de kriminelle, og straffer de produktive og hæderlige, så ødelægger det samfund det for sig selv.
Hvis vi gør det let for de arbejdsomme, hvis vi belønner dem, der skaber arbejdspladser for andre, vil samfundet blive rigere. De vil ansætte flere arbejdere, som vil få løn.
Med venlig hilsen
John Boel