Det perfekte liv. Hvad er ægte lykke?

 

lykke
Mange pensionister drømmer om at bruge tid med børnebørnene.

Hvad er det perfekte liv? Er det muligt at opnå virkelig lykke?

Hvis det perfekte liv findes, vil du så ikke gerne vide, hvad det er, og hvordan man opnår det?

Det perfekte liv

Det perfekte liv, ville være et liv, der blev levet nøjagtig, som personen selv ønsker.

MEN alle forældre har en idé , om hvad der er bedst for deres børn. Læger og andre behandlere har en idé, om hvordan mennesker burde leve. Staten forsøger at påvirke mennesker til at leve det liv, som de mener er bedst. Naboer, venner, ja, endda tilfældige mennesker man møder på gaden, forsøger at påvirke vores liv.

Vi har alle en idé, om hvordan det perfekte liv ville være. Det gør det ret kompliceret. Der er simpelthen for mange kokke.

Hvis Ole gerne vil spille fodbold hele dagen, så han kan blive professionel fodboldspiller, får han at vide af mor, at han skal gå i skole, så han kan få en ordentlig uddannelse. Lægen siger, at han skal være forsigtig med at træne så meget, da han ellers får slidgigt i knæene. Far fortæller ham, at han ikke skal blive for fanatisk. Han skal huske at leve lidt, gå ud med vennerne og finde en kæreste. Hans venner siger, at der er så få fodboldspillere, der rent faktisk bliver professionelle, at det er dumt at spilde ungdommen på en håbløs drøm. Staten siger, at Danmark skal være et videnssamfund, så alle unge skal tage en uddannelse.

Det er meget svært at skabe sig det liv, man som ung drømmer om.

Danmark er organiseret, så det er let at leve et liv med 9:00 til 17:00 arbejde, hus, have, bil, familie og en eller to ferier om året. Folk, der ønsker et anderledes liv, skal kæmpe mod samfundets regler, normer og mere eller mindre velmente råd fra familie og venner.

det perfekte liv

Kunstnere, vagabonder, selvstændig erhvervsdrivende og andre, der ikke passer i skabelonen har ofte en hård tid. Selv lovgivningen er udformet, så den driver mennesker i samme retning. Vagabonder får bøder for “ulovlig camping”, hvis de sover i en grøftekant. Selvstændige bliver mødt af en mur af regler, når de forsøger at opbygge et firma. Levnedsmiddelstyrelsen, arbejdstilsynet, regnskabs regler, skattevæsenet og mange andre vil bestemme, hvordan en selvstændig skal styre sit firma. Ja, selv medarbejdernes skat skal den erhvervsdrivende sørge for, at der bliver betalt. Venner og familie fortæller ham, at han arbejder for meget, han skal passe på, at han ikke bliver stresset. Hvor tit han man ikke hørt om en kunstner: “Tag at blive klippet og få en ordentlig uddannelse”.

At leve det liv, man drømmer om, er ikke let. Det kræver styrke og vedholdenhed. Det kræver, at man kan være sin egen rådgiver, og lytte til sine egne råd. MEN det er muligt!

En person, der har gjort alt, hvad han kan for at opnå en drøm, er en mental sund person. Selv hvis han til sidst fejler, har han været mentalt sundere end den person der ikke engang prøvede.

Virkelig lykke er defineret som den følelse, som man oplever, når man overvinder de barrierer,  man løber ind i på vej mod et mål.

lykke
John Boel Snr lærer John Jr at kører traktor. Overvindelse af barrierer giver lykke.

Lev det liv, du altid har drømt om, og du vil leve i ordets fulde betydning!

Det vil være skræmmende til tider, men det vil være alle besværlighederne værd.

 

Akupunktør John Boel

Boel Akupunktur

 

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *